Jeg har haft den ære at designe messehagler, en lysestageog et kortæppe
til Stefanskirken på Nørrebro. For øjeblikket er et
brudetæppe ved at blive broderet. Lærer Inger Green-Petersen
har syet messehaglerne. På billederne er det Ivan der bærer
dem. Kunstneren Gert Funder har hjulpet mig med at lave stagen. Stagen har
været omtalt dels "Københavnske Kirker" og dels i
bogen: Tro Rum og Kunst, begge bøger er fra Menighedsrådenes
Forlag, sidstnævnte om ny dansk kirkekunst. Der
vi blive lagt en artikle ind, der omtaler messehaglerne, lysestagen og
kortæppet, artiklen er fra jubilæumsskriftet til Stefanskirkens
125 årsdag. Gennem årene har jeg lavet plakater og instalationer til kirkepladsen og
til kirken, der bliver indsat eksempler på dette.
Lysskulptur i Kildevældskirken
Lysskulpturen i Kildevældskirken.
Tre københavnske kantsten danner basis for lysskulpturen i Kildevældskirken.
De tre sten er fundet på en oplagsplads i Sydhavnen, men har tidligere
ligget som adskillelse mellem vej, fortov eller cyklesti.
På den korteste af kanstenene sidder stadigvæk rester af den
karakteristiske solgule maling, som på et tidspunkt har varslet særlig
agtpågivenhed.
Skulpturen tager dermed afsæt i de historier kantsten kan fortælle.
Historier som ofte handler om stenens opgave som rettesnor og sikkerhed
i dagliglivets trafik.
De tre sten kan i og for sig udmærket symbolisere treenigheden, Far,
Søn og Helligånd.
Rummet der dannes mellem de tre sten bliver dermed centrum for begrebet
treenighed, og op af det rum springer et stort lys, godt og sikkert placeret
i og ikke under skæppen af messing. Placeringen af lyset her kunne
derfor symbolisere åndens kraft. Den kraft der gerne må være
til stede hele tiden.
De øvrige lys ligger i 3 messingplader der er spændt ud mellem
stenene, syv i hver. Antallet leder tanken hen på hellige tal og
for syvtallets vedkommende, på
dagene i en uge og dermed på tiden. Den tid der går, mens vi
går med. Den tid vi gerne vil gøre lige så nyttig, som
den er lang.
Når der tændes et lys, vil der måske være tændt
et lys i forvejen og der vil blive tændt lys i fremtiden. Der kan
tændes lys for freden, for glæden eller for at lette sorgen.
Der vil blive tændt lys for at støtte eftertanken, for bønnen
og forbønnen. Lyset vil forhåbentlig får os til at tænke
klarere, det varmer og giver ro i sindet. Den ro der skal til for at vi
kan få nye handlemuligheder.
Lysskulpturen er blevet til i et nært samarbejde mellem Kildevældskirken,
Ove Carlsen der har tegnet skulpturen og Gert Daae Funder der har tegnet
med og har udført sulpturen. Gid lysskulpturen må glæde
Kildevældskirkens menighed og besøgende og være til
ny inspiration.
Ove Carlsen
|
|