|
Oliekridttegninger fra Grønland, sommeren 2002
Kathrine og Petrines land
Besøg
Det Grønlandske Hus´ hjemmeside
Jeg har givet udstillingen titel efter to kvinder, en jeg kender og som
lige nu bor i Nuuk, og en jeg ikke kender, men i hvis hus vi boede i
Ilulissat.
Den første er min gode og savnede kollega, Kathrine, der arbejder
i Nuuks
socialforvaltning for øjeblikket, hun har fået orlov
fra sit job i Kbh. Amt for
sammen med sin mand at arbejde 3 år
i Grønland, han skal finde olie.
Petrine var en grønlandsk kvinde, der levede i midten af sidste århundrede
i Ilulissat, og som har givet den pension navn, vi boede på. Det
var en særdeles
hyggelig og hjemlig pension som lå højt
i byen med god udsigt.
Der var familiebilleder i det værelse vi
lejede, så vi havde mulighed for at få et fint lille indblik
i hendes liv.
Jeg har valgt at
skildre en lille del af den utrolig betagende natur der er i Grønland.
Billederne er fremstillet i Danmark, nogle
af dem efter skitser lavet på stedet, andre efter fotos.
Billederne er også hentet ud af erindringen om den klare kølige
luft, stilheden og den larmende
knitren fra gletcerne, de sarte eller
tungt afstemte farver i naturen eller de stærke farver på husene
i byerne.
Lysforholdene er også facinerende, Planter, sten og landskaber
har forskellige farver alt efter tidspunkt på dagen.
Det samme
har vandet, isen og himlen. Jo, Grønland er en rejse værd!
Billederne har samme pris, 2000 kr pr stk. |